Fannys historie

 

Petanque 2013 - Næstved

Fanny's historie

La Fanny

Lad dig ikke narre, at kysse Fanny er ikke en belønning, men derimod en straf for at tabe en kamp i petanque uden at score et eneste point.

Traditionen er efter sigende startet i Savoien i Frankrig lige efter 1. verdenskrig.

Den første Fanny var servitrice på café Grand-Lemps, og historien fortæller, at kunder der havde tabt et parti petanque uden at score, fik lov at kysse hende på kinden.

 

Dette fortsatte indtil en dag byens borgmester tabte en kamp uden at score, og glad henvendte sig til Fanny for at kysse hende på kinden. Ingen ved om Fanny havde noget personligt imod borgmesteren, eller hun blot ønskede at ydmyge ham. Hun nægtede at lade ham kysse sig på kinden, i stedet steg hun op på en barstol, løftede op i skørterne, og tilbød ham … sin fanny (bare numse) Borgmesteren tog imod tilbuddet, og plantede resolut et smækkys på damens attributter. Dette blev begyndelsen på en tradition inden for petanque.

Problemet med dette charmerende ritual, er at der ikke altid er en Fanny tilstede, og da slet ikke en der er villig til offentligt at lade sig kysse på bagen.

Derfor er der med tiden lavet flere forskellige kopier af den rigtige vare, i form af billeder og skulpturer, således at når man taber en kamp uden at score så må man kysse Fanny.